Nebelwerfer (tysk: tågekaster) er en tysk multi-bly missil launcher med en kaliber på 150-320 mm, fra perioden under Anden Verdenskrig. Hovedformålet med dette våben var et massivt angreb på fjendtlige overflademål, fx infanterigrupper. Det spillede en lignende rolle som den sovjetiske BM-13 Katyusha. Den første, der blev produceret i stor skala, var den 15 cm store Nebelwerfer 41 løfteraket (15 cm Nb. W. 41), udviklet i 1937-1939. Dens maksimale rækkevidde var 6700m. i 1940 blev der skabt en forbedret version baseret på Schweres Wurfgerat 40-rammen, der affyrede 280 mm og 320 mm skud. Det var kendetegnet ved en utrolig brugervenlighed og brugen af træ i våbnets ramme. Et år senere blev Nebelwerfer 41 bygget, som blev placeret på en tohjulet, bugseret seng, hvilket markant forbedrede mobiliteten og kampeffektiviteten. Den affyrede 280 mm og 320 mm skud. Fra 1943 blev der produceret en 30 cm Nebelwerfer 42 med 300 mm runder. Samme år blev også bygget den 15 cm store Panzerwerfer 42. Den bestod af 10 guider monteret på et Maultier-halvsporskøretøj.
De tyske erfaringer fra 1. Verdenskrig viste tydeligt artilleriets store rolle på slagmarken og ofte den afgørende indflydelse, artilleriet havde på infanteriet. Samtidig hindrede Versailles-traktatens begrænsninger af 1919 imidlertid udviklingen af denne type våben i Tyskland i 1920'erne, og i særdeleshed - indførelse af tungt artilleri i linjeenheder. Denne tilstand ændrede sig, efter at nazisterne tog magten i 1933, da processen med praktisk talt uhæmmet oprustning begyndte. Mange af de tidligere udviklede våbenmodeller gik i bred produktion. På det tidspunkt (efter 1933) blev flere nye typer kanoner taget i brug i virkelig stor skala, bl.a. 10,5 cm leFH 18 eller 15 cm SIG 33, dvs. den grundlæggende lette og tunge haubits for det tyske infanteri under Anden Verdenskrig. Det er værd at tilføje, at den tyske hær lagde stor vægt på artilleriets rolle (især tungt artilleri) på slagmarken. For eksempel havde den tyske infanteridivision ved udbruddet af Anden Verdenskrig 20 75 mm lette infanterikanoner, 6 150 mm tunge kanoner, 36 105 mm lette haubitser og 12 150 mm tunge haubitser på lager. Det er værd at bemærke, at den tyske taktik med at bruge artilleri primært lagde vægt på nøjagtigheden af skydningen, hvilket igen havde en negativ indvirkning på hastigheden af at komme ind i aktionen.