Grundlæggende oplysninger
Mistubishi Zero-Sen był bez wątpienia najsłynniejszym 1-miejscowym myśliwcem japońskim. Powstał w odpowiedzi na zapotrzebowanie marynarki Japonii na następce maszyn A5M. Nowy samolot był wolnonośnym dolnopłatem napędzanym silnikiem Nakijama NK1C Sakae o mocy 925KM. Prototyp z tym silnikiem oblatano w styczniu 1940 roku i wyniki testów okazały sie tak dobre, że juz w lipcu zostało złożone zamówienie na 15 przedprodukcyjnych A6M2 do przetestowania w Chinach. Jeszcze w tym samym miesiącu napłynęło zlecenie na seryjną produkcję pokładowego A6M2 z ręcznie składanymi skrzydłami co ułatwiało znacznie hangarowanie samolotu na pokładzie lotniskowca. Podstawową wersją produkcyjną był A6M5 wprowadzopny w 1943 roku w odpowiedzi na rosnące możliwości myśliwców alianckich. Budowano różne wersje tych maszyn różniące się głównie uzbrojeniem i oznaczone A6M5a, A6M5b i A6M5c, a także nocny myśliwiec A6M5d-S i 2-miejscową wersją treningową A6M5-K. Japończycy dążyli do dalszego udoskonalenia samolotu i wprowadzali kolejne wersje: A6M6, A6M7 i A6M8. Ten ostatni był ostatnim projektem, jednakże powstały tylko dwa prototypy z silnikami Mitsubishi MK8K o mocy 1500KM, a seryjnej produkcji do końca wojny nie zdążono już wprowadzić.
Mitsubishi A6M Reisen (også kendt som Zero eller Zeke) er et japansk enkeltmotors, fuldmetal lavvinget jagerfly fra Anden Verdenskrig. Prototypens flyvning fandt sted den 1. april 1939, og den blev taget i brug i sommeren 1940. De første prototyper blev drevet af en Mitsubishi Zuisei 13-motor, men fra A6M2 Model 11 og fremefter Nakajima NK1B Sakae 12 motor med 950 HK blev brugt, hvilket gjorde flyet til et af de bedste jagerfly i den tidlige krigsperiode. Nye versioner blev skabt lige før og under krigen. En af de mest berømte var A6M2 Model 21, en speciel version med foldevinger designet til hangarskibe, forberedt i begyndelsen af Stillehavskrigen, som blev den grundlæggende japanske jagerfly om bord. De næste versioner er A6M3 og A6M5, som hver havde flere versioner. Den første brugte 1130 HK Nakajima Sakae 21-motoren med kompressor, hvilket dog betød en stigning i vægt og et fald i rækkevidde og manøvredygtighed. Dette problem blev forsøgt løse i A6M5-versionen ved at ændre udstødningssystemet, ændre formen på vingerne og lade være med at folde dem, hvilket øgede tophastigheden. Flyvningen af denne version fandt sted i 1943 og var i produktion indtil slutningen af krigen. Det er værd at bemærke, at en af de mest udbredte versioner af A6M5 var A6M5C Model 52C «Hei»-flyet, hvoraf næsten 5.000 blev produceret. "Zero"-flyene deltog i hele krigen i Stillehavet, og tjente primært som dækjagerfly, men også i høj grad som hærens jagerfly. "Faderen" til dette berømte fly var ingeniøren Jiro Horikoshi, som stolede på erfaringerne fra arbejdet på M5A-flyet. Han formåede at udvikle et meget manøvredygtigt fly, med fremragende aerodynamiske egenskaber, perfekt til kamp og med en stor rækkevidde. Dette blev dog opnået på bekostning af rustning og manglen på selvtætnende brændstoftanke. Hvad mere er, på grund af manglen på flymotorer med en effekt, der kan sammenlignes med amerikanske maskiner, udviklede "Zero" fra "superbilen" fra 1943 hvert år af krigen sig mod den svagere rival P-51, P-47 eller F -4 eller F-6. Det viste sig også at være en maskine, der var sårbar over for skader og meget sårbar over for brand. Det ændrer dog ikke på, at de allierede indtil 1943 ikke havde et fly, der ville kunne konkurrere med A6M Zero. Tekniske data (A6M2 model 21 version): længde: 9,06 m, vingefang: 12 m, højde: 3,05 m, maksimal hastighed: 533 km/t, stigningshastighed: 15,7 m/s, maksimal rækkevidde: 3105 km, maksimalt loft 10000 m, bevæbning: fast - 2 20 mm Type 99-1 kanoner og 2 7,7 mm Type 97 maskingeværer, ophængt - op til 250 kg bomber.
Fejl i beskrivelsen? Meld problemet
...