Minsk var et sovjetisk let hangarskib med klassisk fremdrift. Kølen blev lagt under dette fartøj i 1972, søsætningen fandt sted i september 1975, og ibrugtagningen fandt sted i 1978. Den samlede længde af skibet var 273 meter, den samlede bredde var 32,7 meter, og hendes fulde deplacement var omkring 38.000 tons. Den maksimale hastighed var op til 32 knob. Bevæbningen om bord omfattede: 4 dobbelte SS-N-12 raketkastere, to SA-N-3 dobbelte raketkastere, to 76,2 mm dobbeltkanoner og otte 30 mm AK-630 sæt. Hangarskibet kunne tage op til 28 fly om bord, herunder for eksempel Ka-25 eller Ka-27 helikoptere eller Jak-38 fly.
Minsk var det næststørste Kijew-klasse hangarskib (Kiev, projekt 1143). Denne type enheder blev bygget på grundlag af erfaringerne fra driften af flykrydsere i Moskva-klassen. På samme måde som dem har de en kraftig bevæbning om bord, svarende til mere end én destroyer på den tid, men de har også et meget mere omfattende luftdæk, der tillader drift af Yak-38 fly. Kijew-typens hovedopgave var at bekæmpe ubåde (ZOP) - især de amerikanske SSBN-enheder bevæbnet med Polaris-missiler. I fredstid spillede de primært en propagandarolle og skulle repræsentere Sovjetunionens sømagt. Et af skibene af denne klasse, dvs. Minsk, blev bygget på Sortehavet i Nikolaev. Kort efter indtræden i tjenesten blev Minsk tildelt Sortehavsflåden, men i 1979 blev den overført til Stillehavsflåden. I årene 1981-1982, efter en række Yak-38 ulykker, blev arkitekturen på hangarskibets affyringsdæk ændret. I årene 1982-1983 opererede enheden i Det Indiske Ocean-bassin, og i 1986 repræsenterede den det sovjetiske flag i DPRK under et høflighedsbesøg. I begyndelsen af 1990'erne var der planlagt en større renovering af Minsk, men enheden blev endelig nedlagt i 1993. Det afvæbnede skib blev købt af et af de kinesiske virksomheder, bugseret til Kina og omdannet til et museumsskib og underholdningscenter, en rolle det har tjent siden 2000.