Gurkhas (engelsk Gurkha eller Gurkhas) er i virkeligheden navnet på de mennesker, der nu bor i Nepal, som i øvrigt dette område blev eller erobret af dette i det attende århundrede. Fra begyndelsen af deres tilstedeværelse i historien er Gurkhaerne kendt som utroligt modige og modige krigere og senere soldater. I begyndelsen af 1800-tallet (i årene 1814-1816) udkæmpede gurkherne en hård krig med British East India Company, hvor de tabte, men de gjorde så stort et indtryk på briterne, at de besluttede at rekruttere soldater fra dem og danner gurkher for løn britiske. De udmærkede sig mange gange under krigene i første halvdel af det 19. århundrede, især under Sipaj-oprøret (1857-1859). Det er ikke overraskende, at de efter denne opstand blev en integreret del af den indo-britiske hær. Indtil udbruddet af Første Verdenskrig tjente Gurkhaerne i mange regioner i det britiske imperium og undertrykte bokseroprøret i Kina i 1900. Under den store krig tjente briterne i alt omkring 100.000. Gurkha. I den næste verdenskrig (1939-1945) deltog Gurkha-enheder i kampe med japanerne i Singapore og Burma, men tjente også under kampagnerne i Nordafrika (1941-1943) og Italien (1943-1945). Mere end én gang viste deres enheder en meget høj kampværdi. Efter Indien og Nepal brød igennem til uafhængighed, forblev 4 regimenter af Gurkha i den britiske hær. De deltog blandt andet i løbet af Falklandskrigen i 1982. Gurkha-enheder er stadig i rækken af britiske væbnede styrker.
Bokseroprøret brød ud i 1899 i det daværende kinesiske imperium, hovedsageligt i dets nordøstlige del. Dets vigtigste initiativtagere var adskillige hemmelige kinesiske broderskaber og organisationer, blandt hvilke Compliant and Just Brotherhood fortjener særlig opmærksomhed. Hovedmålet med opstanden var at afskaffe Kinas politiske og økonomiske afhængighed af europæiske lande, men også af Japan og USA. Oprøret havde også en antikristen dimension i nogle dele af Kina, da denne religion blev opfattet som rent europæisk og "tilstrømning". Oprøret fik hurtigt ret bred opbakning fra de kinesiske bønder og var rettet mod europæiske diplomater, købmænd, iværksættere og missionærer. I forsommeren 1900 gik oprørere ind i Beijing og beslaglagde de vestlige ambassader i byen. Efter nyheden om begivenhederne i Kina besluttede europæiske magter, Japan og USA at sende deres ekspeditionsstyrker til Kina, som landede i Tianjin i juli 1900 og en måned senere tog til Beijing. Den 14. august 1900 blev den kinesiske hovedstad overtaget af ekspeditionsstyrker, som takket være overvældende teknisk overlegenhed forholdt sig relativt hurtigt til bokserne. Opstanden sluttede officielt i 1901 efter underskrivelsen af traktater mellem Kina og vestmagterne og Japan. Som følge heraf steg mellemrigets afhængighed af fremmede magter endnu mere. Det er værd at tilføje, at imperiet i Kina kollapsede kort efter.