Grundlæggende oplysninger
Det nordamerikanske F-100 Super Sabre var et af de første supersoniske fly, der kom i tjeneste i det amerikanske luftvåben, og var en direkte efterfølger til F-86. F-100 var kendetegnet ved en helmetalkonstruktion i en stor skæv midtvingekonfiguration med en klassisk vandret hale. Oprindeligt skulle projektet, der førte til skabelsen af F-100, kun være en modifikation af F-86, men til sidst, som et resultat af tests og forsøg i vindtunneller, blev det besluttet at skabe et nyt fly. Flyvningen af prototypen YF-100A fandt sted i 1953, og et år senere gik maskinen i drift under betegnelsen F-100A som en luftoverlegenhedsjager. Denne version viste sig at være meget uheldig, som følge af ulykker og katastrofer gik næsten 50% af maskinerne i denne version tabt. Efter at have løst problemerne, især efter at have ændret halen, var den efterfølgende C- og D-serie meget mindre funktionsfejl. Begge versioner skulle fungere som jager-bombeflymaskiner. Den to-sædede version af F-100F blev introduceret næsten samtidig med den enkeltsædede og skulle hovedsageligt udfylde en træningsrolle. På grund af den forstørrede kabine til to personer blev flykroppen forlænget, hvilket dog ikke påvirkede ydeevnen nævneværdigt. F-100F spillede jo ikke kun en træningsrolle, men blev i vid udstrækning brugt i kampforhold, især under Vietnam-konflikten, hvor den udførte adskillige angreb på nordvietnamesiske luftforsvarspunkter som en del af "Wild Weasel"-enheden. F-100F bestod sin ilddåb over Vietnams himmel i november 1965. F-100 blev også eksporteret til Taiwan, Frankrig, Danmark og Tyrkiet. I alt 2.294 blev bygget af alle versioner af F-100. Tekniske data (version F-100D): Maksimal hastighed: 1.390 km/t, stigningshastighed: 114 m/s, maksimal højde 15.000 m, maksimal rækkevidde: 3.210 km, bevæbning: fast - fire 20 mm Pontiak M39A1 kanoner, ophængt - op til 3.190 kg nyttelast, inklusive Mark 7, Mark 28, Mark 38, Mark 43 atombomber.
Fejl i beskrivelsen? Meld problemet
...