3,7 cm PaK 36 (Panzerabwehrkanone 36) er en tysk 37 mm anti-tank kanon. Det blev udviklet i 1920'erne af Rheinmetall-koncernen og gik i drift i 1928. I 1936 fik den betegnelsen Pak 35/36. Under betegnelsen 3,7 cm KwK 36 L45 blev den monteret i Pz.Kpfw III Ausf kampvognene. AG. På tidspunktet for dets indtræden i den tyske hær var det et meget moderne våben. Men med årene faldt dens kvalitet og effektivitet mod nye tanke. Pistolen viste sig at være svag under septemberkampagnen, og under "Blitzen" i Vesten i 1940 var den fuldstændig ubrugelig mod mange allierede kampvogne. Af denne grund fik den det lidet flatterende kaldenavn "dørbanker". Den overlevede dog i den tyske hær indtil operationen "Barbarossa" og kæmpede mod T-34 og KW-1, hvilket viste dens fuldstændige ubrugelighed. Fra 1941 blev den systematisk erstattet af Pak 38. Tekniske data: rækkevidde: 7000 m, kaliber: 37 mm, kampvægt: 328 kg, begyndelseshastighed: 762 m/s, skudhastighed: 13 omdrejninger/min.
Sd.Kfz. 10 (it. Sonderkraftfahrzeug 10) var en tysk let halvsporstransportør fra Anden Verdenskrig. De første prototyper blev bygget i 1934, og masseproduktion blev udført i 1939-1945, hvilket endte med produktionen af omkring 17.000 eksemplarer af dette køretøj. Drevet blev leveret af en enkelt motor Maybach HL 38 TRKM eller Maybach HL42 TRKM med 82 HK. Sd.Kfz. 11 havde ikke fast bevæbning som standard.
Sd.Kfz. 10 blev designet hos Demag AG som en let artilleritraktor, og arbejdet på den begyndte i 1932. Men på grund af problemer med valget af en passende drivenhed, startede serieproduktionen først i 1939. Under tjenesten i Sd.Kfz. 10 blev oftest brugt til at slæbe panserværnskanoner (PaK 36 eller PaK 40) eller Nebelwerfer missilkastere. Baseret på den grundlæggende version af Sd.Kfz. 10 blev der oprettet flere specialiserede versioner. En af dem var Sd.Kfz. 10/4, der fungerede som en selvkørende luftværn bevæbnet med en 20mm FlaK 30 kanon. Sd.Kfz biler. 10 blev brugt på alle fronter af Anden Verdenskrig i perioden 1939-1945.