9S32 Grill Pan Tracking Radar er betegnelsen for det sovjetiske, og nu russiske, mobile radarsystem, der primært er beregnet til at spore luftmål fra den kolde krig og moderne tid. Med risiko for en vis unøjagtighed kan det antages, at produktionen af disse radarsystemer startede i begyndelsen af 1980'erne, og de første enheder trådte i tjeneste i den sovjetiske hær i 1983, selvom de nåede fuld funktionsdygtighed omkring 1988-1989. 9S32 Grill Pan Tracking Radar er dedikeret til S-300V overflade-til-luft missilsystemet (NATO-kode: SA-12 Gladiator). Det præsenterede system er en multi-range radar dedikeret primært til at målrette mål: både fly og kort- og mellemdistance ballistiske missiler. Det antages, at radaren kan spore 6 mål samtidigt og rette et mål mod sine egne 6 missiler. I 9S32-1-versionen er detektionsrækkevidden for et mål på størrelse med jetfly 150 kilometer, mens i 9S32M-versionen er detektionsrækkevidden 200 km, med et mål på størrelse med et ballistisk missil kan systemet detektere fra en afstand på 120- 140 km, og et mål på størrelse med jagerfly fra 140 kilometer.
S-300 (NATO-kode: SA-10 Grumble) er det sovjetiske, og i øjeblikket russiske, overflade-til-luft luftværn og ballistisk anti-ballistisk forsvarssystem. Designarbejdet på dette system startede formentlig i 1967, men produktionen startede først i 1975 og fortsatte sandsynligvis med pauser indtil 2011. I tilfælde af de tidlige versioner af S-300P-systemet er projektilet (effektoren) for eksempel 5W55R, med en rækkevidde på 75 kilometer, et maksimalt loft på 25.000 meter, og sprænghovedets masse overstiger ikke 133 kg.
S-300 er i det væsentlige en hel familie af luftværns- og ballistiske forsvarssystemer, som er udviklet af Almaz-Antiej-værket, men ofte i tæt samarbejde med andre enheder, fx Zak³ady Mechaniczne im. Kalinina eller Mariinsky Maskinfabrik. Oprindeligt var systemet dedikeret til at ødelægge fjendens luftmål og taktiske missiler, men med tiden begyndte det at udvikle sin evne til at bekæmpe ballistiske missiler. Systemet er primært dedikeret til at levere luftforsvar til egne byer, administrative centre, militærbaser og lufthavne. Mange udviklingsversioner af dette system blev skabt i løbet af produktionen. For eksempel er versionen af S-300W-systemet (også kaldet Antiej-250 og Antiej -3000) designet til at bekæmpe fjendtlige fly og dets taktiske missiler (f.eks. MGM-52 Lance eller Pershing II), og dets rækkevidde i de seneste versioner når 200 kilometer. Til gengæld er versionen af S-300P-systemet primært dedikeret til at ødelægge fjendtlige fly og helikoptere med en maksimal rækkevidde på 200 kilometer.