leFH 18 (tysk: leichte Feldhaubitze 18) er en tysk 105 mm bugseret haubits fra Anden Verdenskrig. De første prototyper af kanonerne blev bygget i 1928, og serieproduktionen begyndte i 1935, og endte med produktionen af omkring 10.500 haubitser af denne type. Den maksimale rækkevidde var 10.600 m, og brandhastigheden - op til 8 skud i minuttet.
leFH 18 blev skabt som et resultat af analytisk arbejde udført af den tyske hær i 1920'erne, som viste legitimiteten af at erstatte 77 mm kanonerne - mindes 1. Verdenskrig - med et helt nyt design, altså en 105 mm. haubitser. En sådan ændring ville ikke reducere mobiliteten af det tyske artilleri væsentligt, og til gengæld ville rækkevidden øges. I løbet af serieproduktionen blev der lavet to moderniseringer af leFH 18. Den første, betegnet som leFH 18 (M), havde en større rækkevidde (ca. 13.000 m) og en højere bugseringshastighed. Hjuldæk blev også brugt, hvilket gjorde det muligt at bruge motortræk. Den anden (leFH 18/40) brugte komponenter fra PaK 40 anti-tank kanonen til at reducere dens vægt. LeFH 18-haubitsen viste sig at være en succes og blev brugt af Wehrmacht gennem hele Anden Verdenskrigs periode. Det fandt også flere udenlandske købere, herunder Spanien, Portugal og Ungarn.
Sd.Kfz. 10 (it. Sonderkraftfahrzeug 10) var en tysk let halvsporstransportør fra Anden Verdenskrig. De første prototyper blev bygget i 1934, og masseproduktion blev udført i 1939-1945, hvilket endte med produktionen af omkring 17.000 eksemplarer af dette køretøj. Drevet blev leveret af en enkelt motor Maybach HL 38 TRKM eller Maybach HL42 TRKM med 82 HK. Sd.Kfz. 11 havde ikke fast bevæbning som standard.
Sd.Kfz. 10 blev designet hos Demag AG som en let artilleritraktor, og arbejdet på den begyndte i 1932. Men på grund af problemer med valget af en passende drivenhed, startede serieproduktionen først i 1939. Under tjenesten i Sd.Kfz. 10 blev oftest brugt til at slæbe panserværnskanoner (PaK 36 eller PaK 40) eller Nebelwerfer missilkastere. Baseret på den grundlæggende version af Sd.Kfz. 10 blev der oprettet flere specialiserede versioner. En af dem var Sd.Kfz. 10/4, der fungerede som en selvkørende luftværn bevæbnet med en 20mm FlaK 30 kanon. Sd.Kfz biler. 10 blev brugt på alle fronter af Anden Verdenskrig i perioden 1939-1945.