Pz.Kpfw V (SD.Kfz 171) Panther er en tysk medium tank, der anses for at være en af de bedste kampvogne fra Anden Verdenskrig. Dette køretøj var et svar på den sovjetiske T-34. De første produktionsversioner dukkede op allerede i 1942, men Panthers optrådte for første gang på frontlinjen i sommeren 1943, i slaget ved Kursk. På grund af den meget høje fejlrate og adskillige "barndoms" problemer med køretøjet, gik 150 ud af 204 brugte køretøjer tabt. Interessant nok gik det dog kun få af disse 150 biler tabt som følge af den sovjetiske beskydning. Efter at have elimineret disse mangler blev Panther berømt som en ekstremt effektiv tank. Det skyldtes den velformede frontalrustning og den fremragende panserværnskanon. KwK 42 / L70 cal 75mm. Grundversionen af T34 / 76 havde ikke en chance med Panther. Kun fremkomsten af T34 / 85 og IS-2-tankene ændrede denne tilstand. Til gengæld kunne de allierede Sherman-kampvogne kun konkurrere med Panther efter at have været bevæbnet med en 17-punds pistol (Sherman Firefly). Ikke desto mindre bør det ikke glemmes, at akilleshælen i dette vellykkede design var den svage sidepanser og den høje tekniske kompleksitet af hele strukturen og dermed den høje produktionstid. Under hele krigen blev der produceret omkring 6.000 Panther-køretøjer af alle versioner (Ausf. D, A, G). Den første masseproducerede version var "D" versionen, med 80 mm tyk frontal panser og en Maybach 230 P30 motor med 700 HK. Fra anden halvdel af 1943 havde kampvogne af denne version pansrede forklæder. Panther Ausf kom i produktion i september 1943. A. Den havde en kugleformet holder til MG-34-geværet i flykroppen. Den blev produceret indtil marts 1944. "G"-versionen var den mest producerede version. Over 3.700 tanke af denne model blev bygget. Den blev produceret fra marts 1944 til januar 1945. Den øgede hovedsageligt vinklen på frontalpansringen og gjorde den tykkere. Våbenkappen er også blevet modificeret. Jagdpanther tank destroyer (Sd.Kfz 179) blev også bygget på Panthers chassis. Når du vurderer Pz.Kpfw V, skal du ikke kun huske på den store frontalrustning eller pistolen, men også være opmærksom på våbnets ulemper - store overordnede dimensioner, delikat ophæng, rustning af stadig dårligere kvalitet forårsaget af mangel på molybdæn eller svag sidepanser. Tekniske data: længde (med en tønde): 8,66 m, bredde: 3,42 m, højde: 2,99 m, motoreffekt: 700 km, rækkevidde (på vejen): 200 km, maksimal hastighed (på vejen): 46 km/t, våben : 1 kanon. 75 mm KwK 42 / L70, 2 7,92 mm MG-34 maskingeværer.
Slaget ved Kursk (tysk kodenavn: Operation Zitadelle) er bredt anerkendt – ikke helt præcist – som det største panserslag i Anden Verdenskrig og det største panserslag på østfronten. Det skete efter det tyske nederlag ved Stalingrad i februar 1943, men også efter den vellykkede tyske modoffensiv ved Kharkiv i marts samme år. Den tyske side, der sluttede sig til slaget, regnede med den fulde erhvervelse af det strategiske initiativ, på opgaven for den sovjetiske side med de størst mulige tab, såvel som på brystvorten af den sovjetiske offensiv, der forventedes i sommeren 1943. Den Røde Hær indtog en defensiv holdning og forsøgte at bløde de angribende tyskere ud af blodet i den indledende fase af operationen og derefter fortsætte til en modoffensiv. Slaget ved Kursk-buen begyndte den 5. juli 1943, og sammen med de sovjetiske Or³owo- og Belgorod-operationer varede det indtil den 23. august samme år. På trods af inddragelsen af betydelige styrker fra den tyske hær og de nyeste Tiger- og Panther-kampvogne samt Ferdinand-tank-destroyerne, opnåede sovjetterne sejr, som forberedte sig meget godt til dette slag, og på trods af at de led enorme tab - de kunne gå til modoffensiven. Slaget ved Kursk viste sig at være et af vendepunkterne i Anden Verdenskrig. Det anslås, at som følge heraf (fra 5. juli til 23. august) mistede den tyske hær cirka 240.000 soldater – dræbte, sårede og tilfangetaget, cirka 1.300 kampvogne og cirka 1.000 fly. Den Røde Hærs tab var uden tvivl større.