Med udviklingen af pansrede våben i slutningen af 1. Verdenskrig og i mellemkrigstiden begyndte mange europæiske hære at implementere mere eller mindre effektive permanente panserværnsbarrikader (panserværnsbarrikader). Panserværnshindringer). Denne proces fortsatte naturligvis i løbet af Anden Verdenskrig. I løbet af sidstnævnte konflikt, de to mest almindeligt anvendte typer af dæmninger. De første af dem var de såkaldte dragetænder, dvs. armerede betonblokke, ofte i form af pyramider eller afkortede pyramider, sjældnere prismer op til 120-140 centimeter høje. Oftest blev de placeret i flere rækker, foran deres egne panserværnsartilleristillinger. De blev brugt i stor skala af den tyske hær i den såkaldte Atlanterhavsmuren, Siegfried-linjen, men også i Miêdzyrzecz befæstede region (MRU). En anden panserværnsbarriere var et pindsvin (Czech Hedgehog) lavet af stål eller armeret beton og leveret til frontlinjen, normalt i moduler, der er klar til at installere. For stålpindsvin var det blot tre bjælker, der var svejset sammen, som kunne sættes på jorden og indlejres i den. Ved pindsvin i armeret beton havde de også en trearmet form, men var meget tungere. Denne type panserværnsdæmning blev først brugt af den tjekkoslovakiske hær i 1930'erne (deraf navnet på engelsk), men også af Wehrmacht på Atlantvolden.
Siegfried Line (et andet navn: Vestmuren) er et system af tyske fæstningsværker og fæstningsværker, der strækker sig omkring 600 kilometer langs den fransk-tyske og luxembourgske-tyske grænse fra mere eller mindre byen Kleve til Basel. Arbejdet på denne linje begyndte i 1936 og blev afsluttet i 1939, med linjen betydeligt udvidet i 1944. Dens oprindelige formål var at forhindre en mulig fransk invasion af Tyskland fra Alsace- og Lorraine-regionerne. Det var også en slags tysk reaktion på den franske Maginot-linje. I 1944 skulle det stoppe det allierede angreb på Vesttyskland. Vestbredden var opdelt i tre hoveddele: den nordlige, sydlige og centrale del, hvoraf den længste var den nordlige zone på omkring 250 kilometer. Det er værd at tilføje, at Siegfried-linjen i efteråret 1944 viste sig at være en ganske vanskelig forhindring for de allierede tropper, der rykkede frem fra vest, hvad enten det kunne bevises af f.eks. kampene i Hürtgenskoven ved bl.a. årsskiftet 1944/1945.