USS Arleigh Burke (DDG-51) er en moderne amerikansk missildestroyer, hvis køl blev lagt i 1988, opsendt i september 1989 og bestilt af den amerikanske flåde i 1991. Skibets samlede længde er 154 meter og 20 meter bred. Fuld slagvolumen er omkring 8.800 tons, og den maksimale hastighed er lidt over 30 knob. Destroyeren er bevæbnet med: 2 VLS Mk. 41 - en 29-skinne og en 61-skinne, 2 quad Harpoon raketkastere, en enkelt 127 mm Mark 45 kanon eller to 20 mm Vulcan Phalanx-sæt. Skibet har en helikopterplads, fx Sikorsky MH-60R.
USS Arleigh Burke (DDG-51) er den første af 62 bygget destroyere, der tilhører klassen af samme navn - Arleigh Burke. Enheder af denne type blev designet og bygget som multi-purpose destroyere, dog med særlig vægt på at imødegå luftbårne mål. Ved konstruktionen af disse skibe blev den britiske erfaring fra Falklandskrigen brugt, og som et resultat blev Kevlar-panser tilføjet til de mest levedygtige dele af skibe af denne klasse. Samtidig har skibene i Arleigh Burke-klassen det revolutionære AEGIS-netværkskampsystem, der samarbejder med AN/SPY-1-radaren, som giver dem hidtil usete muligheder for at kontrollere luftrummet og modvirke luftmål. Det er det samme system, som bruges på Ticonderoga-klassens cruiser. Det førende skib af denne klasse er USS Arleigh Burke (DDG-51). Fartøjet blev bygget på Bath Iron Works i Bath, Maine. Allerede i 1993 blev hun dirigeret til Adriaterhavet, hvor hun deltog i Provide Promise-operationen. To år senere vendte skibet tilbage til dette reservoir. i 1998 deltog USS Arleigh Burke i adskillige øvelser og test, der blev udført i Middelhavet, Sortehavet og Rødehavet. I 2003 deltog han aktivt i koalitionens offensiv mod Irak. I maj 2007 strandede skibet, men vendte tilbage til drift som følge af bugseringsaktionen. Tre år senere gennemgik skibet modernisering og renovering. I 2014 deltog han i operationer mod ISIS i Irak og Syrien. Enheden forbliver i køen.