76,2 mm wz.1943-pistolen er en sovjetisk infanteripistol, designet som en efterfølger til 1927-kanonen. Den nye pistol var imidlertid baseret på den aflange løb af wz.1927-kanonen og panserværnspistolens vugge. M-42. Den blev skabt til at affyre lette fæstningsværker og infanteristillinger med direkte ild. Organisatorisk var det inkluderet i batterier i infanteri- og kavaleriregimenter. Den blev også brugt til at skyde mod lette kampkøretøjer med HEATs. Serieproduktion blev kun udført i årene 1943-1945. Tekniske data: løbslængde: 148cm, rækkevidde (maksimum): 4200m, kaliber: 76,2mm, kampvægt: 600kg, projektilhastighed: 262-311m/s, skudhastighed: 10-12rpm.
I 1920'erne og 1930'erne gennemgik Den Røde Hær en intensiv udvikling, både med hensyn til at øge antallet af arbejdspladser og mætning med tekniske våben. En af de mest dynamisk udviklede våbentyper var artilleri (både løb og missil), som blev anset for at være en af de grundlæggende, hvis ikke afgørende, våbentyper på slagmarken. På det tidspunkt (dvs. i 1930'erne) blev flere vellykkede typer kanoner indført i Den Røde Hærs tjeneste, og 76,2 mm F-22 divisionskanonen, 122 mm M1931 / 37 ligkanonen eller 122 mm kanonen fortjener særlig opmærksomhed -haubica M1937 (M£-20) cal. 152 mm. Det var våben, der blev udviklet og moderniseret under Anden Verdenskrig, og som ikke adskilte sig væsentligt fra deres kolleger i den tyske hær. Det er også værd at nævne, at Den Røde Hær også udviklede meget tungt artilleri, som eksemplificeret ved introduktionen til bevæbningen af 203 mm Br-4 haubitsen, hvis produktion startede i 1932. Det er værd at tilføje, at den sovjetiske riffeldivision i 1941 havde i alt 144 kanoner af forskellige kalibre og forskellige formål, og divisionen omfattede et artilleriregiment bestående af fem kanon- og haubitseskadroner. Til gengæld var der i 1945 130 kanoner af forskellig kaliber og forskellige formål samt 12 selvkørende kanoner (meget ofte SU-76) i den reducerede stilling i forhold til 1941 i infanteridivisionen. Derudover blev sovjetiske infanteridivisioner ofte støttet i kamp med separate artilleriregimenter.