Krupp Protze (officielle betegnelser: L2H43 eller L2H143) var en tysk let lastbil fra Anden Verdenskrig. De første prototyper af køretøjet blev skabt i begyndelsen af 1930'erne, og serieproduktionen fortsatte i årene 1934-1941, og endte med produktionen af omkring 7.000 køretøjer af denne type. L2H143-versionen blev drevet af en motor Krupp M 304 med en effekt på 60 HK. Biler af denne type havde ikke permanente våben.
Krupp Protze-bilen blev skabt i forbindelse med den intensive motorisering og mekanisering af de tyske væbnede styrker efter nazisternes magtovertagelse i 1933. To hovedversioner af køretøjet blev skabt i løbet af serieproduktionen. Den første blev betegnet L2H43 og blev drevet af en 55 hk motor og kom i produktion i 1934. Men meget hurtigt, allerede i 1936, blev den erstattet af L2H143-versionen, som blev drevet af en 60 HK motor og en øget bagakselafstand. Uanset version var Krupp Protze kendetegnet ved høj mekanisk pålidelighed, gode terrænegenskaber og god trækkraft. Ulemperne var det høje brændstofforbrug, højere end i Opel Blitz, og behovet for omhyggelig vedligeholdelse. De blev ofte brugt som artilleritraktorer til PaK 36 kanonerne (Kfz.69 version) eller som 20 mm antiluftskyts (Kfz.81 version). Krupp Protze-biler tjente under hele Anden Verdenskrig, især under septemberkampagnen (1939), felttoget i Frankrig (1940), Nordafrika (1941-1943) og på østfronten (1941-1945).
Horch 1A (eller: Horch 108) var en tysk terrængående personbil fra mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig. De første prototyper af denne bil blev bygget i midten af 1930'erne, og serieproduktion startede i 1938 og varede indtil 1941. Køretøjets længde var 4,85 m, med en højde på 2,04 m og en bredde på 2 m. Køreklar vægt var op til 3.600 kg. Drevet blev leveret af en enkelt, 8-cylindret Auto-Union-motor med en kapacitet på 3,8 liter og effekt op til 81 HK. Med tiden blev der dog brugt Ford-motoren (produceret i Tyskland) med en kapacitet på 78 HK. Horch 1A blev udviklet til behovene hos det tyske værnemagt, som med sin hurtige ekspansion efter 1933 havde til formål at opnå et universelt, let og muligvis pålideligt passager-off-road køretøj. Horch-fabrikken opfyldte disse behov ved at udvikle køretøjet, der præsenteres nedenfor. Køretøjet anvender løsninger som for eksempel firehjulstræk, uafhængig affjedring af hvert hjul eller mulighed for at dreje alle hjul. Den sidste løsning viste sig i hvert fald at være meget mislykket under driften. Det er værd at bemærke, at bilens design allerede i løbet af Anden Verdenskrig blev forenklet, hvilket f.eks. kom til udtryk ved, at fordybningerne i skroget til reservehjul blev opgivet. Horch 1A tjente i de tyske væbnede styrker på stort set alle fronter indtil 1945.